Terapi for hvad?

Livsproblemer og psykiske vanskeligheder har mange udtryk, både i vores hverdagssprog og i diagnosesprog. Nedenunder kan du se nogle af de udfordringer, som jeg har erfaring i at arbejde med hos unge og voksne.

  • Angstreaktioner (f.eks. i sociale sammenhænge, præstationsangst og eksamensangst, fobier, sygdomsangst)
  • Selvværdsproblemer
  • Depression
  • Krisereaktioner i forbindelse med hændelser og ændrede livsvilkår. f.eks. efter dødsfald, skilsmisse, alvorlig sygdom, vold eller andre former for overgreb.
  • Håndtering af vrede
  • Arbejdsrelaterede problemstillinger (f.eks. stress, udbrændthed, samarbejdsproblemer)
  • Afhængighed og brud af vaner ( rygning, vægttab, motion)
  • Tvangstanker eller tvangshandlinger (OCD)
  • Selvbeskadigende handlinger
  • Vanskeligheder i familien og parforhold

Du er meget velkommen til en uforpligtende telefonsamtale og/ eller mailkontakt. 

Hvad sker der konkret? – første samtale.

Ved første samtale danner vi os et første indtryk af hinanden. Jeg spørger ind til det, som har fået dig til at opsøge en psykolog på nuværende tidspunkt og hvad, du gerne vil have ud af det. Jeg vil også spørge om eventuelle erfaringer med at få professionel hjælp, så vi sammen kan bruge dine erfaringer.

Du kan også forud for første kontakt skrive om dig selv ved at besvare et spørgskema, som jeg sender til dig. Dette er en måde at forberede både dig selv og mig, så vi allerede kender hinanden lidt første gang vi mødes. På den måde kan vi være mere effektive og hurtigere komme i gang med at arbejde med det det vigtigste her og nu.

Ved første samtale skal du også mærker efter, om du vil kunne være tryg i samvær og samarbejde med mig.  Mange årtiers forskning og erfaring viser, at kontakten og samarbejdet sådan som det opleves af den som søger hjælp, er helt afgørende for effekt af behandlingen. Så det er vigtigt, at du tager dine oplevelser alvorligt i valg af behandler.

Du er også meget velkommen til uforpligtende kontakt via mail eller telefon