Gestaltterapi 

Gestaltterapi er særligt optaget af bibringe kontakt og opmærksomt nærvær indadtil (tanker, kropsfornemmelser, handleimpulser, behov mv.) såvel som kontakt udadtil til den konkrete livsverden, som vi indgår i. Des mere flydende kontaktprocesserne forløber, des bedre trives vi. 
 
Flydende kontaktprocesser kræver dels, at vi både ved og vedstår os det, vi mærker og har behov for, dels at vi formår at tilpasse opfyldelsen af behovene til de konkrete sammenhænge, vi færdes på arbejde, i familie osv. Dette er mildt sagt lettere sagt end gjort, ofte er der ”klumper” i kontakten. ”Klumperne” kan f.eks. skyldes, at vi ikke kan eller tør mærke hvad der er at mærke indadtil, eller at vi ikke magter at handle konkret udadtil, på det vi faktisk godt kan mærke. 
 
I terapi kan man sammen med terapeuten opdage og undersøge, hvor klumperne er. Dels gennem samtale om hverdagslivet, dels gennem opmærksomhed på det som sker her-og-nu mellem terapeut og klient. Det som sker mellemmenneskeligt i terapirummet, kan lære os noget væsentlig om det, som enten driller eller beriger ude i hverdagslivet (med familien, på arbejdspladsen osv.). Terapirummet kan på den måde fungere som et ufarligt sted at eksperimentere og udforske.